Menu

Trænere og Frivillige

Frivillig i klubben

I Skeby GF er vi – lige som i andre foreninger – afhængige af, at frivillige vil bruge en del af deres fritid i klubben. Klubben består af ildsjæle, der brænder for at give en aktiv fritid til områdets børn, unge og voksne.

I Skeby GF sætter vi stor pris på vores frivillige i alle afdelingerne. Vores frivillige kreds består af bestyrelsen, trænere, hjælpere – og her på det sidste er vi begyndt at arbejde mere i udvalg. Udvalg der skal aflaste afdelings-formændene og være med til at udvikle de enkelte afdelinger.
Jo flere vi er til at komme med ideer, jo flere er der også til at løfte opgaverne der kommer. 

Som frivillig er du med til at gøre en social forskel – og det får du anerkendelse for på mange felter og niveauer ved f.eks. at:

  • Være en del af et stærkt fælleskab
  • Styrke sammenholdet i lokalområdet
  • Være med til at udvikle klubben
  • Deltage i relevante og spændende kurser
  • Styrke din personlige udvikling
  • Få mange nye venner
  • Turde udfordre sig selv på banen og i gymnastiksalen
  • Deltage i klubbens arrangementer/fester

I Skeby GF arbejdes der løbende på at gøre det endnu mere attraktivt at være træner/frivillig i klubben - f.eks. træningstøj til sporten, rabatordninger til vores sponsorer og lokale virksomheder osv.

 

 

Luk